Afklaring med borgeren i centrum
Formålet er at afklare og udvikle den enkelte borgers muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Forløbet har fokus på borgeren og på den styrke, der ligger i at være en del af et fællesskab.
Gennem individuelle samtaler og gruppesamtaler arbejder vi med borgerens fysiske og kognitive ressourcer. Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad borgeren ønsker og håber for sin fremtidige beskæftigelse.
Indhold og arbejdsform
Der arbejdes konkret med afklaring af ressourcer, arbejdsevne, uddannelse og jobmuligheder. Samtidig har vi fokus på, hvordan borgeren kan skabe mere energi og overskud i hverdagen.
Forløbet bygger videre på det, der allerede virker, og giver støtte til at omsætte ressourcer og ønsker til realistiske næste skridt.
- Individuelle samtaler og gruppesamtaler
- Afklaring af ressourcer og arbejdsevne
- CV, jobsøgning og uddannelsesvejledning
- Fysiske ressourcer, energi og overskud i hverdagen
72 timer fordelt over 12 uger
Forløbet strækker sig over 12 uger med seks timers ugentlig deltagelse. Det giver i alt 72 timer. Forløbet tilrettelægges i tæt samarbejde med kommunen og tilpasses borgerens behov og situation.
Den faglige tilgang er systemisk, løsningsfokuseret og helhedsorienteret. Med mange års erfaring i arbejdet med mennesker i sårbare situationer møder jeg altid borgeren med respekt, nærvær og nysgerrighed.




